Servicevilkår

Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser omfatter køb af varer af private forbrugere på websitet til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Indhold

  1. Virksomhedsoplysninger
  2. Anvendelse
  3. Bestilling og betaling
  4. Levering
  5. Fortrydelsesret
  6. Reklamationsret
  7. Persondata
  8. Cookies
  9. Lovvalg og værneting
  10. Klageadgang
  11. Forbehold og ændringer
  12. Intet køb til videresalg

1. Virksomhedsoplysninger

Pedersminde kvalitetshø ApS
CVR-nr: 31167868
Hjortvadvej 11
6760 Ribe
Direktør: Aage Ebbesen Fischer Lauritzen
Telefon: +45 20 95 71 17
E-mail: kontakt@pedersminde.dk

2. Anvendelse

Disse handelsbetingelser gælder for brug af Pedersmindes website og udgør en juridisk bindende aftale mellem dig og Pedersminde vedrørende bestilling af varer, som er tilgængelige på websitet. Læs betingelserne grundigt og tjek, at dine bestillingsoplysninger er fuldstændige og korrekte, før du afgiver din bestilling. Hvis du mener, at der er sket en fejl, bedes du kontakte vores kundeservice. Din brug af websitet er også underlagt Pedersmindes persondatabeskyttelse og cookies-politik.

3. Bestilling og betaling

For at handle på websitet skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Sådan køber du varer på websitet: Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i "kurven". Du kan rette i indholdet af indkøbskurven frem til selve bestillingstidspunktet, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Eventuelle ekstra betalinger for fragt vil først blive udregnet umiddelbart inden, du er klar til at betale. Når du er klar til at bestille, klikker du på "Gå til kurven" eller "Gå til kassen" for at gå til check-out. Her indtaster du dit navn, faktureringsoplysninger og eventuelle leveringsoplysninger, e-mail, telefonnummer og vælger betalingsform. Du kan ændre indholdet i indkøbskurven frem til, at du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen "Bekræft og betal" og derefter på "Gennemfør". Herefter har du gennemført ordren og betalingen.

Vi tager forbehold for, at ordren ikke går igennem, selvom du følger ovenstående steps. Det kan skyldes, at betalingsmetoden eller betalingsinformationerne ikke er korrekte. Hvis du oplever problemer med betalingen, bedes du kontakte kundeservice.

Betalingsmuligheder:
Vi accepterer følgende betalingsmetoder:

  • Visa
  • Mastercard
  • American Express
  • JCB
  • Visa Electron
  • Dankort
  • Diners Club
  • Trustly
  • Vipps
  • Swish
  • MobilePay
  • ViaBill
  • Paysafecard
  • Anyday
  • iDEAL
  • Sofort

Vi trækker først beløbet fra din konto, når din ordre forlader vores lager. Dette gælder, hvis du betaler med kredit- eller debetkort. Hvis du derimod betaler ved direkte bankoverførsel, giver du tilladelse til at trække beløbet med det samme.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse:
Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling – også kaldt ordrekvittering. Der er først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en mail fra os med leveringsinformationer. Denne mail bekræfter dit køb.

Vores ret til at afvise eller annullere en ordre:
Vi forbeholder os retten til at annullere en bestilling, hvis en af følgende situationer sker:

  • Varen er udsolgt/ikke på lager.
  • Dine faktureringsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke bekræftes.
  • Du er under 18 år.
  • Der var fejl i den pris og/eller mængde som blev vist på websitet.
  • Vi kunne ikke levere til den adresse, som du har oplyst.

4. Levering

Vi leverer personligt med vores egne lastbiler for at sikre, at høet ankommer i bedst mulig stand. Under siden Leveringspolitik finder du mere information om, hvor lang leveringstid du kan forvente. Levering sker kun på hverdage, og der må derfor påregnes længere leveringstid, hvis du laver en bestilling op til en weekend eller helligdage. Vi leverer kun til adresser i Danmark, dog undtaget Grønland og Færøerne.

5. Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på websitet. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Da hø leveres personligt af Pedersminde, vil fortrydelsesretten gælde fra det øjeblik, varen er leveret til den aftalte adresse. Du skal inden udløbet af fortrydelsesfristen give os skriftlig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til kundeservice – herefter har du 14 dage til at returnere varen. Alternativt kan du vælge at returnere dine varer inden for fortrydelsesfristen. Dette ser vi også som anvendelse af fortrydelsesretten.

Varer undtaget af fortrydelsesretten:
Der er ingen fortrydelsesret på varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, specialfremstillede produkter efter kundens ønsker.

Returnering af ordren:
Returneringer skal sendes til følgende adresse:

Pedersminde kvalitetshø ApS
Hjortvadvej 11
6760 Ribe
Danmark

Du kan finde praktiske oplysninger om, hvordan du returnerer en ordre under siden "Returnering". Vigtigt! Alle returnerede varer skal returneres i samme tilstand, som du modtog dem. Det vil sige, at varerne ikke må være beskadiget, beskidt eller brugt, og at alle mærker og labels skal være intakte.

Fejlagtigt returneret vare:
Vi er ikke ansvarlige for varer, der fejlagtigt returneres til os. Det betyder, at vi ikke kan sende fejlagtige returvarer retur til dig.

Bytteservice:
Det er desværre ikke muligt at ombytte en vare. Derimod kan du returnere din ordre, og vi kan derefter refundere dit køb, så du kan lave en ny ordre.

Tilbagebetaling:
Når din returnering er registreret på vores lager, vil vi hurtigst muligt behandle denne og refundere din betaling. Bemærk, at der kan gå op til 14 dage fra afhentning af din returordre, til vi har refunderet dig pengene. Så snart din returnering er blevet behandlet, vil du få en bekræftelsesmail fra os. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Hvornår pengene er på din konto afhænger af din bank samt hvilket betalingsmiddel du anvendte, da du bestilte.

6. Reklamationsret

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du kan få pengene tilbage, hvis reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Din reklamationsret gælder i 2 år, men din mulighed for at få ret i en reklamation kan dog ophøre, før reklamationsfristen er udløbet, hvis varen ikke er beregnet til at holde i to år, eller den ved naturligt/unaturlig brug er slidt op inden fristens udløb. Du kan reklamere ved at kontakte vores kundeservice. Når du reklamerer, bedes du så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er samt vedhæfte et billede af reklamationen og oplyse dit ordrenummer. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

7. Persondata

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs venligst vores persondatapolitik, som fortæller om hvordan vi bruger de personoplysninger, som du giver os i forbindelse med bestillingsproceduren og din brug af Hjemmesiden i øvrigt.

8. Cookies

Ved at benytte websitet accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på Pedersminde, samt hvorledes du sletter cookies, så klik her.

9. Lovvalg og værneting

Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med vores aftale, herunder aftalens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark.

10. Klageadgang

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du har klager over en vare, som du har købt hos os. Vores kundeservice kan både kontaktes telefonisk, pr. mail og via vores kontaktformular. Du kan også indgive en klage over en vare, som du har købt hos os, til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Du kan indgive klagen på følgende link: http://ec.europa.eu/odr.

11. Forbehold og ændringer

Pedersminde kan uden varsel ændre handelsbetingelserne ved at lægge de reviderede handelsbetingelser på websitet. Handelsbetingelserne, som ligger på websitet på det tidspunkt, hvor du afgiver din bestilling, er gældende for det køb.

12. Intet køb til videresalg

Denne platform er udelukkende beregnet til Pedersmindes salg af egne varer direkte til slutkunder. Det er derfor forbudt at købe varer med henblik på videresalg. Med "køb med henblik på videresalg" menes der køb af Pedersmindes varer foretaget af en person, som videresælger eller påtænker at videresælge disse varer til andre (det være sig både forbrugere eller andre virksomheder). Såfremt Pedersminde er af den opfattelse, at du er indblandet i køb med henblik på videresalg, forbeholder vi os retten til at indskrænke salg til dig, annullere dine bestillinger, lukke din kundekonto eller på anden vis gribe ind overfor dig.

Dato for revision: 05.07.2024