Køb topkvalitet hos os
Med vores mangeårige erfaring fra planteavl, hvor vi altid efterstræber kvalitet, dyrker vi nu også hø i absolut topkvalitet - både rene hesteblandinger og hø fra marsken. Vi har et professionelt setup og tørrer vores hø nænsomt og ensartet, så vi undgår støv i høet. Dermed opnår vi også den rette tørstofprocent, som sikrer os en topkvalitet uden fugt, som kan forringe kvaliteten. Vores kvalitetshø er meget mere økonomisk i brug, da der ikke er risiko for at man skal frasortere og kasserere hø pga fugt.
Charlotte Schreiber
Charlotte er salgskonsulent for vores kvalitetshø. Charlotte rider selv på internationalt niveau og er vinder af unghestechampionatet i Herning og erfaren uddanner af heste fra unghesteklasser op til 145 cm. Høj foder kvalitet har stor betydning for vores hestes trivsel og præstationsevne, og derfor ved Charlotte om nogen, hvor vigtigt det er at alt det vi giver vores heste er af god kvalitet.
Aage Lauritzen
Aage er 7. generation på Pedersminde, hvor han udover kvalitetshø også har grise, jordbrug og skovdrift. Aage er tidligere professionel rytter på internationalt niveau og har deltaget i DM i ridebanespringning for seniorer. Han har arbejdet i ind og udland på rideskoler og i salgsstalde, inden han overtog driften og ansvaret for Pedersminde. Men hestene er stadig en vigtig del af familien, som selv har et mindre hestehold med både konkurrence ponyer, islændere og et par drægtige hopper. Netop derfor ved han også, at der er forskel på fodersammensætning og høet til forskellige heste og behov.
Derfor skal du købe hø hos Pedersminde
Kendskab til heste
På Pedersminde har vi arbejdet med heste igennem mange år. Dels gennem ridesporten men også som avlere. Derfor kender vi værdien af godt stråfoder som en af grundpillerne i fodring af heste. Aage, som er landmand og 7. generation på Pedersminde, er selv tidligere konkurrencerytter.
Stor begejstring fra kunder
Vi solgte vores første høst i 2023 til rideskoler, mindre hestehold og professionelle salgsstalde og vi har allerede fået en del forudbestillinger på dette års høst – og mange positive tilbagemeldinger.
Grundige analyser
Vi kontrollerer løbende vores marker for ukrudt og giftige planter og tager fugtighedsprøver af alle baller. Vi har desuden grundige analyser på alt vores hø, så har du brug for at kende fx sukkerprocent eller proteinindhold kan vi hjælpe med data.
Mængder og levering
Vi er altid behjælpelige med særlige mængder og leveringer, hvis du ikke finder den rette mængde i vores shop. Kontakt Charlotte for særlige forespørgsler på mail: kvalitetshø@pedersminde.dk
Kvalitetskontrol
Vi tager alt vores hø hjem fra marken på vores lager til en grundig kvalitetskontrol, hvor vi sikrer fugtniveau og analyser, inden vi beslutter om høet skal tørres, wrappes, eller sælges direkte som marktørret. Det sikrer at kunden altid får den kvalitet som kan forventes.